Velkommen til min lille del af CopyBand.dk

 

OBS!!! er ved at skifte lidt ud i grejet så har en del til salg på DBA pt.

20 spørgsmål til Blondie.

1. Navn: Jens “Blondie” Olsen
2. Fødselsdato: før aborten blev gjort fri den 24. maj 1973
3. Instrument: Guitar og helst i pink, da de lyder og spiller bedre en andre farver. Spiller desuden en bit keyboard og synger også.
4. Gear: I CopyBand regi bruger jeg pt. en Ibanez RG870QMZ HVV, Ibanez RG 25th, Fender Strat 1995 ltd, Squier Bullet Strat, Gibson Les Paul BFG, Yamaha RGX820Z, Takamine TAK og Epiphone Ultra III (de sidste tre er med indbygget akustisk pickup til noget af det… akustiske) samt Yamaha CPX500 akustisk og Art & Lutherie 12-string Cedar QI. Forstærker-mæssigt er det pt. en Bugera BC30-212 med over 40 år gamle Celestion Greenback evt med et kabinet med ditto. Pedalboardet er et miniboard fyldt med diverse Exotic, Mooer, Ibanez, Zoom, Radial Engeneering, AMT, Carl Martin  m.v.. Af trådløse bruger jeg et Line6 Relay90 til elektrisk og en Sennheiser Freeport til akustisk. Vokal mikrofonen er en Røde M2 og forstærkeren mikes med en Shure SM57.
5. Yndlingsdrink: Kaffe, Fanta Zero og Smirnoff Ice.
6. Yndlingsmad: Bacon-is, Bacon i Svøb…. og masser af rødt kød…
7. Yndlingsbog: Læser mest manualer
8. YndlingsFilm: This is Spinal Tap, Crossroads (NEJ ikke den med Britney), Halloween serien.
9. YndlingsOrdsprog: Hellere brække sig end at levne.
10. YndlingsUdtryk: Det sagde hun os’ i går.
11. Yndlingsfarve: Piiiiiiiiiiiiiiiink
12. YndlingsBeskæftigelse: Rock’n’Roll
13. YndlingsDyr: Mine børn.
14. Favourit-Band(s): Poison, Mötley Crüe, Europe, Deep Purple, Steve Vai, Michael Angelo Batio 
15. Hade-Band(s): Medina
16. Største Turn-On: Rock’n’Roll
17. Største Turn-Off: Hår i maden.
18. Hvor går du I byen?: Jeg har 5 børn, jeg kommer sgi aldrigt i byen,
19. Hvem er dit Idol?: Steve Vai, Michael Angelo Batio, CC Deville
20. Top 3 favourit numre: MAB: No Boundaries, Poison: Fallen Angel, Pink Floyd: Shine On Your Crazy Diamond

Desuden er der et par spørgsmål jeg ofte bliver stillet…

 

Er du Sidney Lee? Nej, men i kunne spørge Sidney Lee om han er Blondie.

 

Hvorfor bliver du kaldt Blondie, når du nu er skaldet? Ja, det stammer jo fra mine yngre dage, hvor hårpragten endnu var intakt. Jeg arbejdede i gartneri og gik ude en hel sommer, så mit i forvejen blonde hår var hjulpet kridhvidt af solen. Jeg øver på daværende tidspunkt i øvelokale-foreningen “Spilledåsen” i Odense (bl.a. sammen med Jens) og vi har i en times tid haft besøg af af en trommeslager fra et andet band (vores nu tidligere CopyBand Trommeslager, Peder) og da han kommer tilbage til sit eget band (som bl.a. talte Jørgen) blev han spurgt, hvor fanden han havde været. Han svarede noget i retning af “Ovre ved Jens og ham der…. Blondie”. Siden har det hængt fast. I perioder har jeg måttet hjælpe naturen på vej med at holde farven, indtil jeg i 2005 måtte give op overfor den vigende hårvækst.

 

Hvorfor Lyserøde/Pink guitarer?  Her skal vi tilbage til jeg var 14. Jeg var lige begyndt at høre Heavy Metal og hænge ud med de seje i den lille by jeg boede i. Her kørte der altid LP’er med Hard Rock og Heavy ellers kørte VHS maskine med Videoer. En dag så jeg en Video med (fandt jeg senere ud af) David Lee Roth, nummeret var Yankee Rose og guitaristen var Steve Vai. Han kunne simpelthen få guitaren til at snakke. Nå, men videoen røg om i baghovedet til fordel for Metallica, Megadeth, Metallica, Anthrax og Metallica.

Senere flyttede jeg til Slagelse og i en af de lokale musikforretninger stod der den sejeste spade… Sort med blomster (på den fede måde) vinranke op af gribebrætte og håndtag i. Guitaren mener jeg stod i ca.18.000,- langt udenfor min rækkevidde. Det var en Ibanez Jem 77sp, designet af Steve Vai (som jeg stadigt ikke vidste hvem var). 

Da jeg var 17 tog jeg på højskole og her mødte jeg en fyr der var totalt Hard Rock og han satte min nye musikalske kurs fra Heavy Metal til Hard Rock. Her lærte jeg hvem Steve Vai var. Vi var i 1990 og jeg satte uret et år tilbage og er siden forblevet i 80’erne. Nogle år senere var jeg i København og her hang der en brugt Ibanez Jem777sp i skrigende pink med håndtag og hele balladen til “kun” 8500,- så vidt jeg husker. Den måtte jeg eje. Siden er jeg i det lokale musik-miljø blevet kendt eller i hver fald berygtet som “Ham Blondie med den Pink guitar”. Et godt varemærke smider man jo ikke fra sig, så det med Pink/lyserøde guitarer blev lidt en sport. Og i dag ved jeg jo som et fakta at Pink guitarer spiller og siger bedre. Jeg solgte desværre Jem’en i et øjebliks dumhed, så hvis nogen skulle kende nogen som kender nogen som skulle have købt min gamle spade, er jeg meget interesseret i at købe den tilbage. Se mere her.